Sidste gang jeg bloggede

Jeg har ikke blogget i hundrede år. Dengang jeg stadig bloggede, skrev jeg om intetsigende ting, når jeg ikke skrev om musik, fordi jeg ikke havde noget på hjertet, som jeg havde lyst til at dele med super mange læsere. Kun upersonlige små bemærkninger om vejret og det dejlige ved en cykeltur - som sagt fuldkommen ligegyldige ting, som ikke sagde mig noget, og som sandsynligvis heller ikke sagde nogen som helst anden noget, fordi det var så forudsigeligt.

   Det var ikke engang fordi, jeg tog særlig mange billeder. Det var ikke en billedblog. Der var et billede i hvert indlæg, men det var udelukkende for æstetikkens skyld, og ikke fordi jeg rent faktisk havde nogle billeder af dele. Intet nyt. Intet jeg var stolt af.

Men man kommer til at savne at blogge, når man ikke gør det. Man kommer til at savne at skrive indlæg og tænke på at opdatere, og man kommer til at savne kommentarer og at have en grund til at fotografere. Man kommer til at savne at finde på nye ting og sager og sidde og rode ved layout og lave en opdateret header i ny og næ.

Nu sidder jeg med en kop varm te og et stykke chokolade og skriver det svære første indlæg, mens jeg hører Nights In White Satin med The Moody Blues og Peter Knight. Den stammer fra et mixtape fra bogen The Perks Of Being A Wallflower, som jeg læste første gang i sommers. Og kom til at holde meget af. Jeg glæder mig til filmen er ude på DVD, så jeg kan anskaffe mig den - den skulle oprindeligt være kommet i danske biografer også, men de aflyste det i sidste øjeblik - en frygtelig skam, hvis du spørger mig, for bogen er virkelig god, og det er jeg sikker på, at filmen også må være. Jeg glæder mig i hvert fald som en vanvittig til at se den.