Et Juleeventyr

Jeg kan ikke lade være med at glæde mig lidt til jul. Selvom december har været kort i år, så er det stadig jul, og det er stadig den hyggeligste tid på året. Jeg elsker jul. Jeg elsker juletræer, jeg elsker julesange, jeg elsker den konstante duft af pebernødder, og jeg elsker frem for alt sne over alt på jorden. Jeg elsker at sidde i skolen i en vindueskarm og kigge ned på snefnuggene. Og jeg elsker sneboldskampe, selvom jeg aldrig rigtig har forstået Solidaritetsprincippet. Jeg elsker at kaste sne på folk, og jeg elsker, at folk kaster sne på mig, og jeg elsker de store smil og røde kinder, jeg elsker sågar de forfrosne fingre bagefter.

Det eneste teaterstykke, der nogensinde har gjort et indtryk på mig, var en fremstilling af Charles Dickins "Et Juleeventyr", jeg så for et par år tilbage. Jeg kan ikke huske andet, end at jeg fandt det yderst fascinerende, og jeg har aldrig glemt stemningen, der var.

Jeg glæder mig til jul. Og jeg glæder mig til at pynte juletræ, og jeg glæder mig til at sidde hos min mormor og læse bøger, mens der kører et eller andet interview i baggrunden - med jævne mellemrum afbrudt af en gammel dansk julesang.