I et lille bondehus

For enden af vejen ligger en kirke. En lille kirke med et orgel, det minder mig om Jonah. Det minder mig om mit klaver derhjemme, og om de utallige juleaftener, jeg har tilbragt i en kirke, uden at have det mindste gram kristent blod i årene. Det minder mig om juleevangelierne og om salmerne, og om alle de taler, jeg har hørt der, hvilket tågeslør de alle sammen er. Så mange linjer for bare at sige - find styrken i dig selv.

For enden af vejen ligger en kirke. En lille kirke hvorpå det drysser en lille smule. Jeg er ikke sikker på, om det er sne, men det tror jeg, støvsne, det må det være, thi hvad ellers? Det ser hyggeligt ud. Der er lys på den lille kirke. Jeg ved ikke, hvad det er, der lyser, men den ligger som i et spotlys. Langt ude på landet ligger der en lille kirke, for enden af en vej fra et lille bondehus i den mørkeste afkrog af Jylland.

Og her i det lille bondehus sidder jeg, sammenkrøbet under en dyne og skriver. Sammenkrøbet for at få varmen, skønt det er koldt lige meget hvad. I en blomsterlampes skær. Jeg har lyst til at rejse mig og gå en tur ud til den lille kirke. Men jeg er ikke sikker på, om det er en god idé. Jeg har dog brug for at komme ud. Gå en tur. Forfriskende. Klokken er fem minutter over tolv.