Tanker klokken lidt i et

Jeg vil ikke være gammel. Det skræmmer mig at være gammel. Det skræmmer mig at snakke med gamle, pensionerede damer, fordi de er gamle. Det skræmmer mig, at være pensioneret. Det skræmmer mig at komme på plejehjem. Det skræmmer mig at blive halvdøv og ude af stand til at gå mere end et par meter, før man skal sætte sig ned. Det skræmmer mig, at min mormor ikke kan gå mere end en gang rundt om et juletræ. Det skræmmer mig, at der ikke er noget at lave. Det skræmmer mig, bare at sidde derhjemme, mens alle ens venner dør. Det skræmmer mig at blive gammel og grå. Det skræmmer mig, at de fleste tilsyneladende interesserer sig rigtig meget for naboer og blomster og lokale nyheder. Det skræmmer mig, at der ikke er noget job mere. Det skræmmer mig, at man ikke har så meget bevægelsesfrihed. Det skræmmer mig, at de fleste er så bitre. Det skræmmer mig.

I et lille bondehus

For enden af vejen ligger en kirke. En lille kirke med et orgel, det minder mig om Jonah. Det minder mig om mit klaver derhjemme, og om de utallige juleaftener, jeg har tilbragt i en kirke, uden at have det mindste gram kristent blod i årene. Det minder mig om juleevangelierne og om salmerne, og om alle de taler, jeg har hørt der, hvilket tågeslør de alle sammen er. Så mange linjer for bare at sige - find styrken i dig selv.

For enden af vejen ligger en kirke. En lille kirke hvorpå det drysser en lille smule. Jeg er ikke sikker på, om det er sne, men det tror jeg, støvsne, det må det være, thi hvad ellers? Det ser hyggeligt ud. Der er lys på den lille kirke. Jeg ved ikke, hvad det er, der lyser, men den ligger som i et spotlys. Langt ude på landet ligger der en lille kirke, for enden af en vej fra et lille bondehus i den mørkeste afkrog af Jylland.

Og her i det lille bondehus sidder jeg, sammenkrøbet under en dyne og skriver. Sammenkrøbet for at få varmen, skønt det er koldt lige meget hvad. I en blomsterlampes skær. Jeg har lyst til at rejse mig og gå en tur ud til den lille kirke. Men jeg er ikke sikker på, om det er en god idé. Jeg har dog brug for at komme ud. Gå en tur. Forfriskende. Klokken er fem minutter over tolv.

Et Juleeventyr

Jeg kan ikke lade være med at glæde mig lidt til jul. Selvom december har været kort i år, så er det stadig jul, og det er stadig den hyggeligste tid på året. Jeg elsker jul. Jeg elsker juletræer, jeg elsker julesange, jeg elsker den konstante duft af pebernødder, og jeg elsker frem for alt sne over alt på jorden. Jeg elsker at sidde i skolen i en vindueskarm og kigge ned på snefnuggene. Og jeg elsker sneboldskampe, selvom jeg aldrig rigtig har forstået Solidaritetsprincippet. Jeg elsker at kaste sne på folk, og jeg elsker, at folk kaster sne på mig, og jeg elsker de store smil og røde kinder, jeg elsker sågar de forfrosne fingre bagefter.

Det eneste teaterstykke, der nogensinde har gjort et indtryk på mig, var en fremstilling af Charles Dickins "Et Juleeventyr", jeg så for et par år tilbage. Jeg kan ikke huske andet, end at jeg fandt det yderst fascinerende, og jeg har aldrig glemt stemningen, der var.

Jeg glæder mig til jul. Og jeg glæder mig til at pynte juletræ, og jeg glæder mig til at sidde hos min mormor og læse bøger, mens der kører et eller andet interview i baggrunden - med jævne mellemrum afbrudt af en gammel dansk julesang. 

Mere om The Perks

Som man taler om solen - Theresa fandt en version af The Perks of Being A Wallflower, der rent faktisk kan afspilles, og jeg har set en tredjedel af den nu. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig, men den er rigtig god, og jeg kunne godt have tænkt mig at se den på et biograflærred - den er skrevet af en forfatter, der oprindeligt arbejder med film, så han har selv lavet denne her også, og det kan man virkelig mærke. Det er en selvstændig historie, samtidig med at der ikke mangler noget fra bogen.

Jeg holder allerede rigtig meget af den.

Lige nu sidder jeg og lytter til Charlies Mixtape, Charlie er hovedpersonen i The Perks, og Charlies Mixtape er et mix, han laver til Patrick. Jeg holder rigtig meget af hans mixtape. Første gang jeg hørte det, fandt jeg det en smule kedeligt, men nu er jeg begyndt at holde rigtig meget af det - jeg hørte det gennem hele min tysk terminsprøve i dag, så nu har jeg efterhånden været det igennem et par gange nonstop. Det kan ikke anbefales nok gange. Det kan ikke høres nok gange.

Det er et perfekt mixtape til denne her bog - det er hele stemningen på 53 minutter, og jeg ville ønske, at flere mennesker lyttede til det. Eller i det mindste vidste, at det fandtes. Jeg spekulerer på, hvordan man kan lave så gode mixtapes - jeg har svært ved at finde så meget musik, der passer så godt sammen, jeg kan holde det et par numre, og derfra går det bare galt.

Sidste gang jeg bloggede

Jeg har ikke blogget i hundrede år. Dengang jeg stadig bloggede, skrev jeg om intetsigende ting, når jeg ikke skrev om musik, fordi jeg ikke havde noget på hjertet, som jeg havde lyst til at dele med super mange læsere. Kun upersonlige små bemærkninger om vejret og det dejlige ved en cykeltur - som sagt fuldkommen ligegyldige ting, som ikke sagde mig noget, og som sandsynligvis heller ikke sagde nogen som helst anden noget, fordi det var så forudsigeligt.

   Det var ikke engang fordi, jeg tog særlig mange billeder. Det var ikke en billedblog. Der var et billede i hvert indlæg, men det var udelukkende for æstetikkens skyld, og ikke fordi jeg rent faktisk havde nogle billeder af dele. Intet nyt. Intet jeg var stolt af.

Men man kommer til at savne at blogge, når man ikke gør det. Man kommer til at savne at skrive indlæg og tænke på at opdatere, og man kommer til at savne kommentarer og at have en grund til at fotografere. Man kommer til at savne at finde på nye ting og sager og sidde og rode ved layout og lave en opdateret header i ny og næ.

Nu sidder jeg med en kop varm te og et stykke chokolade og skriver det svære første indlæg, mens jeg hører Nights In White Satin med The Moody Blues og Peter Knight. Den stammer fra et mixtape fra bogen The Perks Of Being A Wallflower, som jeg læste første gang i sommers. Og kom til at holde meget af. Jeg glæder mig til filmen er ude på DVD, så jeg kan anskaffe mig den - den skulle oprindeligt være kommet i danske biografer også, men de aflyste det i sidste øjeblik - en frygtelig skam, hvis du spørger mig, for bogen er virkelig god, og det er jeg sikker på, at filmen også må være. Jeg glæder mig i hvert fald som en vanvittig til at se den.